Om ejendommen
Vi har en fin lille baghave der er omkranset af skråninger. Her har vi bord og bænke sæt, som vi nogle gange mødes ved og hygger. Oppe på en af skråningerne har vi også et lille cafe bord, hvor man kan sidde og nyde solen om aftenen.
Der er en parkeringsplads til hver andelsbolig på gårdspladsen.
I vores fælleshus har vi plads til cykler og boligernes små depotrum. Vi har også et fællesrum med køkken og toilet, hvor vi afholder generalforsamlinger, fester og møder for andelsforeningens beboere. Bagved fælleshuset har vi en overdækket tørreplads, hvor man kan hænge sit vasketøj op.
Om foreningen
Forening blev bygget i 1989 og er holdt i landsbystil, da den er bygget på fundamentet af en gammel gård.
Det er tillad at holde mindre kæledyr i foreningen som hund eller kat, så længe det ikke generer naboerne.
Fordi vi er en lille forening har generalforsamlingen vedtaget, at alle i foreningen er forpligtet til at udføre fællesarbejde for, at holde udgifterne til drift og vedligehold nede. Vi har 2-3 fællesarbejdsdage om året og en 14-dagsstafet, som går på skift mellem boligerne.
Vi forventer også at alle der er andelshavere i vores forening deltager i vores generalforsamlinger og er villige til at tage noget bestyrelsesarbejde. Du kan læse mere om vores regler i vedtægterne og husordnen.